Christen Pedersen (Kusk) (1783-1835)

I dag er det 240 år siden at Christen blev født. Derfor et lille skriv om hans relativ korte liv.

Christen er født i sensommeren 1783 på Glimmengård i Hvorup. Han bliver den første af en børneflok på syv. Christen begynder ganske sikkert at hjælpe på gården i en meget ung alder. 

Christen er min tip2oldefar på min mors side af slægtstræet.

Glimmengård er en fæstegård under Rødslet, som ligger ca 300m nordvest for Hvorup Kirke.

 

Glimmengård i Hvorup

Som otte årig bliver han optaget i lægdsrullen, hvor han kan forvente at blive til han bliver 45 år. Han bliver da også indkaldt som soldat i 3. Jyske Regiment i 1804. Han slipper dog forholdsvis let, for hans far, der er midt i 60-erne søger om at få ham fritaget til at hjælpe på gården og han bliver ”dimitteret til faderens hjælp”. Han bliver altså fritaget fordi han skal hjælpe med at drive gården. Ved denne lejlighed bliver hans højde målt til 159 cm, hvilket måske er meget normalt for en mand på denne tid.

I 1805 får Christen en datter med Johanne Christensdatter, der er fra Torpet ved Vadum, men som bor hos Bertel Skrædders enke i Hvorup.

I februar 1809 dør hans far og han overtager Glimmengård og dermed også pligterne til Rødslet. Han skal blandt andet stille heste og vogn til rådighed, samt køre med herskabet. Han bliver derfor, ligesom sin far , i lokalområdet, kaldt Kusk (Kudsk) – Christen Kusk.

I september 1813 bliver han gift i Hvorup kirke med Karen Nielsdatter fra nærliggende Nørre Uttrup. I løbet af de næste 13 år får de en pige og fire drenge. Pigen, Maren Margrethe, er ”krøbling og vanvittig”, så det har givet krævet ekstra arbejde og opmærksomhed og med det hårde liv på gården slider det på dem. Især nok på Karen, som dør, kun 43 år gammel, i sommeren 1829.

Christen gifter sig hurtigt igen. Allerede små fem måneder senere, i november samme år, gifter han sig med Maren Larsdatter fra Lindholm, men som oprindelig kommer fra Klim i Han Herred.

De får en dreng og en pige, men de dør begge før toårsalderen og før Christen dør i april 1835.  Da er han kun 51 år.

Ved skiftet efter Christen, vælger Maren at forblive i fæstet, selv om der er gæld for mindst 120 Rdl. samt en ikke opgjort erstatning for ”brøstfæld” på bygninger, besætning og inventar. Værdien af Christens og Marens indbo er kun på 112 Rdl.

Ane Severine Bech (1820-1847)

 I dag 29. marts 2023 er det 175 år siden min tip-tip-oldefars søster på min mors side af familietræet døde, Her er en lille minderune over hendes korte liv.

Ane Severine bliver født i Sæby mellem jul og nytår 1820 i en familie der et par år tidligere er kommet fra det sydlige Norge. Hendes fem ældre søskende, hvoraf en er død som 5-årig, er alle født i Kragerø og Langesund på Norges sydkyst.

Det er ellers ikke en god tid for Danmark og danskerne i denne tid. Få år tidligere er unionen mellem Danmark og Norge blevet opløst som følge af Kielerfreden efter at Danmark havde tabt i Napoleonskrigene og den deraf følgende statsbankerot.

Det vides ikke hvad årsagen er, men hendes far, der er skrædder, og familien drager i 1824 tilbage til Langesund i Norge, hvor de bor i et par år for så atter at vende tilbage til Danmark. Nu slår de sig ned i Sulsted. Her hjælper hun ganske givet i hjemmet og her går hun også i skole. 

Bjørnkjær hovedgård i Biersted

Efter hun er konfirmeret i Sulsted kirke i maj 1835, hvor præsten skriver, at hun er ”meget god”, både i kundskab og opførsel, skal hun væk fra hjemmet og ud at tjene. Og det kommer hun. Ved folketællingen i 1840 er hun på den tidligere kongsgård, Bjørnkjær i Biersted hos den kendte Glerup-familie. Ved næste folketælling er hun tjenestepige i Algade i Aalborg hos kæmner og opsynsmand ved Befordringsvæsnet, Frederik Wulff.

Hvad hun fejler vides ikke – er hun syg eller har hun være ude for en ulykke - men i 1847 er hun i hvert fald indlagt på Aalborg Civile Sygehus i Søndergade. Her dør hun, kun 26 år gammel i slutningen af marts.

Man kommer let til at tænke, at hvis hun ikke var død så ung, var hun, med hendes skudsmål fra præsten og de fine tjenestesteder hun har haft, måske været på vej til at bryde ud fra sin sociale baggrund.

Ane Dams Gade - Anne Pedersdatter Dam (1828-1892)

 En stille pige bliver 195 år i dag.

Anne (oftest nævnt som Ane Dam) blev født i marts 1828 i Nørresundby og hun kom til at bo ugift der hele sit liv. Hun forblev i hjemmet hos sine forældre indtil de døde. Hendes mor døde allerede da hun kun var 12 år i 1840.

I 1870, et år før hendes far døde, angives det at være i Rådstuestræde. Næste gang hun registreres er hun gårdejer i Brogade 5 nede ved havnen, hvor hun også bor ved sin død.

Hun lod mindre end en måned før sin død i 1892, oprette et legat, til ære for hendes forældre, med en formue på 3.000 kr, ”Peder Dam og hustru Rebekka Nielsdatters legat”, der kunne uddeles til ældre piger eller enker af middelstanden i Nørresundby. Endvidere skulle der årligt af renterne, anvendes 10 kr til vedligeholdelse af hendes og hendes forældres gravsteder.

I Nørresundby er Ane Dams Gade, der er en sidegade til Østergade op mod Skanseparken, opkaldt efter hende.

Hun døde af kræft i svælget et par måneder efter hendes 64 års fødselsdag i 1892. Hun er begravet på Nørresundby kirkegård, hvor hendes sten stadig er bevaret.

NB: Den meget kendte forfatter og historiker Chr. Petresch-Christensen skriver i sit store værk om Nørresundbys Historie: ”Fra mine Barneaar husker jeg saa tydeligt Frk.Dam, som hun sad ved sit Vindu og nikkede venligt til de mange forbipasserende, som hilste paa hende, og der var gammeldags hyggeligt inde i hendes pyntelige Stuer, der var præget af Smagen af Christian VIII’s Dage; hun selv svarede til Hjemmet, hyggelig og gæstfri som hun var mod store og smaa; hun havde sikkert kun Venner”